Efterårssalat med græskar og brombær

31 - 60 minutter
Salat med grønkål. Uha. Ikke alles favorit. Det er lidt tørt, ikke?

Jo, det kan det sagtens være. Men tricket er at grønkål skal masséres med en dressing. Så bløder det op, og hver enkel mundfuld bliver en skøn smagsoplevelse. Og sammen med de søde og syrlige brombær, samt de fede og knasende hasselnødder, så bliver det ikke mere efterårsagtigt.

Spis den som tilbehør eller dobbel opskriften op og spis den som et hovedmåltid.
Ingredienser
4
personer
Salat
1 bundt
grønkål
0.5 stk
hokkaido græskar
2 stk
figner
100 gram
brombær
60 gram
hasselnødder
1 tsk
citronskal
Dressing
4 spsk
olivenolie
1 spsk
citronsaft
0.5 spsk
ahornsirup
0.25 tsk
salt
Fremgangsmåde
1
Skær græskarret ud i tern, og bag dem i ovnen på 175 grader, varmluft, i 20-30 minutter, så de får flotte, sprøde kanter.
2
Rist hasselnødderne på en varm, tør pande. Ryst dem jævnligt og hold godt øje med dem. Når skallen falder af og de begynder at tage farve, er de klar. Gnid evt. rester af skaller af med et viskestykke.
3
Vask og snit grønkålet fint (du kan også købe det færdigsnittet mange steder, hvis du vil skippe dette step).
4
Bland alle ingredienserne til dressingen sammen i en skål, og massér dressingen ind i det fintsnittede grønkål med hænderne.
5
Skær fignerne i tynde skiver.
6
Hæld grønkålet i en skål eller et salatfad, og anret med bagt græskar, figner, brombær og hasselnødder. Riv citronskal over.