Bagværk

Bagværk

Måltid
Tid
Anledning
Sæson
Resultater: 10
Bagværk er for mig noget, der betyder hygge og kvalitetstid. Mange af os starter i de unge år med at lære og bage teboller sammen med sin bedstemor, og så falder interessen måske en smule indtil man får sin eget køkken, man kan få lov til at mele til, som man har lyst.

Jeg elsker at bage, og interessen er udviklet sig de sidste par år, fordi jeg synes det er fascinerende hvad man kan skabe med få ingredienser og lidt tålmodighed. Mange af mine opskrifter på bagværk er faktisk naturligt plantebaserede og veganske, fordi de ofte blot indeholder nogle meltyper, vand salt og eventuelt lidt gær. Men skal man ud i og bage kage elller wienerbrød kan det først blive lidt vanskeligt at bage plantebaserede udgaver. 

Heldigvis er det blevet meget nemmere i dag med alle de forskellige plantebaserede og veganske alternativer, der findes på markedet. Veganske alternativer i mejeriafdelingen er blot en naturlig del af supermarkedet den dag i dag, og derfor kan man nemt skifte sødmælken ud med havredrik og smørret ud med en vegansk udgave. Det er straks en smule sværere at erstatte æg, da det agerer en smule anderledes, og kan forskellige ting. Man kan heldigvis bruge andre ingredienser i bagværket, der kan erstatte æg på bedste vis, alt efter den enkelt opskrift.

Jeg håber at kunne inspirere dig med veganske og plantebaserede opskrifter på brød og andet bagværk, som forhåbentlig kan nydes med hele familien. Jeg er sikker på at din familie ikke vil kunne smage forskel på veganske kanelsnegle og dem, du kan få hos den lokale bager.