Fra café-ejer til influ-øøøh-encer
Kategori
10.06.20

Fra café-ejer til influ-øøøh-encer

I 2019 åbnede jeg Café Elmely. I 2020 lukkede jeg den igen. Og nu er jeg her. Hvad så nu, Nanna?
Når du læser dette, er det måske fordi du er nysgerrig på hvad jeg er for en type. Eller hvad der får mig til at åbne en café, hvorefter at lukke den et år efter. Jeg vil gerne dele lidt om mine tanker omkring hvad jeg har været i gang med i de sidste par år, og hvorfor jeg har valgt at lave et online medie frem for at holde gang i en populær café midt i byens puls.

Fra reklamebranchen til hårdt kokkeliv

I næsten 10 år havde jeg siddet og arbejdet med grafisk design på den ene eller den anden måde. Jeg blev udlært på et reklamebureau, og endte på et moderne digitalbureau. I løbet af årene blev jeg voksen (hvis man kan kalde det dét), og jeg begyndte at interessere mig rigtig meget for madlavning. Undervejs fik jeg en kæmpe passion for det vegetariske køkken. 

Jeg var aldrig helt god til at lave mad, men da jeg skiftede til en helt plantebaseret kost kunne jeg godt se, at jeg var nødt til at dygtiggøre mig – der var virkelig mange opskrifter at hente, men jeg synes ofte at maden manglede noget. Og jeg vidste ikke hvad. Indtil jeg blev klogere med redskaberne i køkkenet, samt fandt de rette alternativer på indkøbshylderne.

I takt med jeg blev bedre i køkkenet, så blev jeg også mere og mere frustreret over at de mange restauranter i Århus ikke serverede plantebaseret mad. Der var få steder i byen man kunne få noget, der smagte RIGTIG lækkert (tak for jer, Mikuna!!) – men de fleste andre steder fik man serveret en salat uden fedt, sødt og salt, eller kogte kartofler og gulerødder. Og så var der selvfølgelig det bedste, jeg gik glip af... Bagværk! En croissant til sin cortado på den lokale café. Det fandtes ikke i en plantebaseret version i Århus. For spørger man de fleste bagere, så SKAL der være RIGTIG smør i wienerbrød. Jeg kan love jer for at jeg øvede mig på at bage... 

En aften sad min kæreste og jeg over aftensmaden og snakkede om drømme. Det ene tog det andet, og pludselig brainstormede vi løs om at starte en vegansk café. Næste dag fandt jeg ledige lokaler i Latinerkvarteret, og én-to-tre måneder... Café Elmely havde sin første åbningsdag.

Mine kunder blev min inspiration

I kan nok godt se, at hvis jeg virkelig har sat mig noget for, så skal det også bare kunne lade sig gøre!

Det næste år blev en kæmpe rutsjebanetur. Jeg stod helt alene og servicerede folk i min lille café. Jeg kunne jo sagtens lade være med at have ansatte, for at spare lidt penge til den dyre husleje i Latinerkvarteret. Men det gik hurtigt op for mig, at jeg havde brug for hjælp, og for hver dag der gik, blev jeg bedre og bedre til mit nye job.

Jeg lærte utrolig meget om mennesker i denne periode – men også en masse om mig selv. Det meste af mit liv havde jeg siddet bag en skærm på et kontor, hvor størstedelen af kommunikationen med kunderne var via e-mails. Nu stod jeg altså med kunderne face-to-face, og fik både ris og ros at vide. Det var en vild forandring, og også ret angstprovokerende for én som mig, som aldrig har været det mest sociale menneske af natur. Men jeg er mega taknemmelig for at jeg fik den oplevelse med mig! 

Selvom nogle af gæsterne kunne brokke sig lidt over prisen på mine hjemmebagte croissanter, jeg stod og lavede i hånden hver eneste morgen, så fik jeg også en masse konstruktiv feedback undervejs, og det har givet mig en masse, jeg har kunne tage med videre. Jeg elskede at finde på, og man kunne ofte opleve at der hele tiden var nye kager eller en ny frokost på menuen. Jeg er meget kreativt anlagt, og hen ad vejen kunne jeg se at der var en del begrænsninger jeg stødte imod i løbet af året. For det jeg allerhelst ville var at imødekomme mine gæsters ønsker, for ikke at tale om min egen udvikling i det plantebaserede køkken.

Et underligt farvel

Min kæreste og jeg valgte at sætte caféen til afståelse, da vi gik ind i 2020 – uvidende om, hvilken alvorlig sygdomskrise verden var på vej ind i. Jeg var altså ikke i nogen økonomisk krise, og gæsterne vrimlede til caféen, om de så kom helt fra København eller Skagen for at prøve mine croissanter.

Heldigvis var jeg i tæt dialog med én af mine stamkunder, som var meget interesseret i at overtage mine lokaler. Det betød at vi brugte corona-karantænen på at afvikle en masse praktik. Det gik over al forventning, og jeg kunne give mig i kast med mine kreative tiltag.

Men hvorfor vil jeg nu lave en blog og en opskriftssamling som så mange andre allerede gør?

Der er rigtig mange, der gør de samme ting. Jeg bryder mig overhovedet ikke om ordet "influencer", fordi alle jo kan blive det. Men kan de det? Jeg var heller ikke udlært kok eller tjener, men valgte alligevel at åbne min egen café. Men det havde aldrig gået, hvis jeg ikke havde brændt nok for det og var indforstået med at arbejde +70 timer om ugen. Det samme gjorde altså sig gældende med mit nye projekt.

Jeg tror på at man skal gøre det, man brænder for. Og jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg kan bidrage med nødvendig inspiration til det plantebaseret køkken. Du kan finde tonsvis at veganske opskrifter på nettet og i kogebøger, men jeg synes det kan være svært at finde hoved og hale i det hele. Jeg vil gerne gøre det så simpelt som muligt, og med min baggrund indenfor grafisk design og markedsføring, kan jeg forhåbentlig få det hele til at gå op i en højere enhed. 

Mit håb er tilmed at få ordet "vegansk" til at lyde knap så politisk, som mange gør det. Rigtig mange danskere tager skyklapper på, når de hører ordet "veganer" eller "veganisme". Det er ubehageligt at snakke om – og det synes jeg også det er i mange omgivelser, jeg befinder mig i. Vi skal have veganisme ned på jorden, så alle kan være lidt med, og ikke føle sig skræmt. Det handler blot om at vise medfølelse, og det gælder både overfor dyr og jorden, men også overfor alle mennesker. Og det er her, jeg tror at det hele kan skride. Disse tanker vil jeg gerne dele meget mere om i fremtiden, hvis I har lyst til at læse med.

Desuden har jeg endnu et projekt i støbeskeen. Det skal gøre de veganske indkøb lettere for alle, og jeg glæder mig til at fortælle meget mere om det...

Tusind tak fordi du læste med! Det er lidt grænseoverskridende at åbne så meget op, men jeg håber at kunne inspirere andre til at gøre det, de brænder for.