At tilpasse sig i fødevareindustrien og diætkulturen
Kategori
01.07.20

At tilpasse sig i fødevareindustrien og diætkulturen

Jeg har altid været glad for mad. Jeg har faktisk tænkt på det konstant i perioder. Så meget at jeg fik udviklet en frygt for mad i mine tidlige teenageår, som jeg ved at rigtig mange gennemgår.

Tab dig, men sig aldrig nej til kage

På den ene side i et dameblad står der “Tab dig 5 kilo på en uge” og på den anden side står der “Perfekt tømmermændsmad”.

Hvad er det, vi skal forholde os til?

Vi lever i et samfund hvor madindustrien er flere milliarder værd. Jo flere forarbejdede fødevarer vi kan konsumere jo bedre. Og så kan vi tage på og få dårlig samvittighed og desperat gå til den anden kæmpe industri. Diætindustrien.

Jeg er så ked af at så mange kvinder – og mænd – skal kæmpe med en frygt for mad.

Hvis du tænker over det… Hvor mange arter i verden har et problem med vægten?

Tre arter.

Hunde, katte og mennesker.

Jeg synes selv det er ret indlysende, hvad der er galt. Du tager ikke på safari i Afrika og møder en løve, der er overvægtig og har diabetes, vel? Løver spiser råt kød, som løver er skabt til. De kigger på en zebra og tænker “føde”. Jeg ved ikke med dig, men mine tænder begynder altså ikke at løbe i vand af at kigge på zebraer eller andre dyr. 

Nu kan det måske godt virke kontroversielt at læse, men jeg håber virkelig du vil læse det med et åbent sind.

At være veganer

Der er så mange, der spørger hvorfor jeg er veganer. Og det er meget sjældent at jeg er 100% åben, når nogen spørger. Jeg er nemlig et meget følsomt menneske, og jeg bryder mig ikke om at skabe konflikter. For jeg tror den bedste måde jeg kan inspirere på, er ved at gøre det på en positiv måde. Hvis folk er nysgerrige, taler jeg gerne om det, men hvis folk begynder at tale ned til mig, så lukker jeg i.

Men grunden til at jeg er veganer er på grund af at jeg ikke kan støtte op om den fødevareindustri, der foregår bag lukkede døre. Og ligesom jeg ikke bryder mig om at købe sko, der er blevet produceret af børnearbejdere, så bryder jeg mig heller ikke om at støtte nogen, som producerer fødevarer på en måde, som jeg aldrig selv kunne gøre med mine egne hænder.

Men Nanna – hvad så med olie, sukker og andre forarbejdede, veganske produkter?

Det er så det næste. Jeg er udmærket klar over at det ikke er perfekt menneskeføde.
Det sundeste folkefærd i verden var Okinawa-folkefærdet. Deres kost bestod primært af søde kartofler (kaldet Okinawa Sweet Potatoes – de smager forresten fantastisk, og kan sommetider findes hos asiatiske supermarkeder). Derudover spiste de en plantekost med en lille smule kød, når de kunne få fat i det.

Derfor ved jeg også at det bedste ville være at spise en plantekost med kartofler, ris, bønner, linser, gryn, nødder og frugt. Jeg har også tidligere spist således, og jeg har på egen krop kunne mærke at det er sådan jeg har det allerbedst. Fysisk.

Når jeg siger fysisk er det fordi at det mentale aspekt betyder mindst ligeså meget for min sundhed. For når man er vokset op med den fødevare- og diætindustri, der eksisterer i dag, så er det også svært at sige nej tak til forarbejdede fødevarer i sociale sammenhæng. Mange undgår alle kulhydrater i hverdagen og overspiser i slik, chips og kage i weekenden. Vi har fået en kulhydratforskrækkelse, hvor folk er bange for at tage på af at spise frugt og kartofler, der er fyldt med vitaminer og fibre, der holder os mætte.

Etik og selvkærlighed på samme tid

For mig er det etiske aspekt dét, der betyder allermest for mig. Hvis vi kan få flere til at spise en plantebaseret kost ved at vise at man også kan spise kanelsnegle, pizza og ostemadder uden at bruge animalske fødevarer, så tror jeg også på at flere kan se sig selv spise mere og mere plantekost i fremtiden. Hvis man får fortalt at man kun må spise grøntsager og frugt resten af sit liv, så er der mange der hopper fra og tænker at en vegansk kost er ekstrem. Og det er ikke der, jeg vil hen.

Men jeg har fundet en balance. Du må ikke tro at du har rygrad som en regnorm, fordi du har lyst til et stykke kage. Det er jo super intens og velsmagende mad, som vi før i tiden slet ikke havde mulighed for at producere. Hvis vi tager løven igen – når den har nedlagt en zebra med tænderne, laver den ikke et bål og rister zebra-lår over flammerne, vel? Det ligger ikke i dens natur. Men hvis mennesket kom med en weber-grill, og fyrede op for et BBQ-party, så er jeg ret sikker på at løven klart ville foretrække marinerede lår-basser. Jeg ved ikke om du forstår min pointe, men jeg synes virkelig det er en interessant tanke, og derfor ville jeg lige dele den med jer.

Min balance betyder i dag at jeg spiser 80-90% plantekost fra hele råvarer, men bager vegansk kage og køber pizza med plantebaseret ost, når jeg har lyst til det. Det er sundt for min krop og mit sind. I hvert fald i den her verden, som man er nødt til at tilpasse sig i – og man med et lille håb kan forandre en smule dag for dag.

Lær mere om veganisme

Dyrevelfærd
Dokumentar: “Earthlings”
Dokumentar: “Blackfish”
Dokumentar: “Food, Inc.”
Dokumentar: “Dominion”
Dokumentar: “73 Cows”

Sundhed
Bog: "The Starch Solution" af Dr. John McDougall
Bog: “The China Study” af Dr. T. Colin Campbell
Bog: “How Not To Die” af Dr. Michael Greger

Miljø
Dokumentar: “Cowspirazy”